Telt

Den tynde hud / slår sig i vinden / trommer i regnen / sortner i natten / og forgyldes af morgensolen.

Begyndelser

Vi trak farvellet ud gennem Københavns kvarterer, flød med morgnens strøm. Stoppede for rødt ved Frederiksberg Centret i klumpen af byboere med musik i ørerne og rugbrød i madpakkerne. Vi cyklede alle, som en selvfølge.

Kvinderne veninderne vinderne

I metroen finder jeg vognen for kvinder og børn/ og føler mig tryggere/ ved et tilfælde./ Ikke at jeg følte mig utryg blandt alle mennesker.

Fremad

Imellem en/ og en til/ er fremad, bare fremad/ Ørkenen er at fremad/ imod oasen/ At fremad og vandet nedad/ bliver flaskerne tommere og tommere/ lettere og hurtigere/ Fremad/ Her kan man ikke stoppe ikke leve ikke overleve/ hvis man/ stopper/

Livet ved havet

I den orange badering vugger jeg på de salte bølger som en fiskers hvide flyder. Mine øjne prøver at falde til ro i den lange linje, hvor vand møder sand og løber ud i endeløse pasteller. Urolige øjne flakker. Det hvide hus over stranden. De klare bølger. Himlens blå-hvide landskab. Et hurtigt blik igen ned på mit brunende maveskind.

Sprækker og pelikaner

De grå skyer sprækker i himmelblå smil. Nogen er ved at samle brikkerne og fuldende den blå hvælving. Moab lysner efter tre dages regn. Det har ikke regnet siden juni, siger de.

Gun*

Jeg gik tilbage til genbrugsbutikken igår. *En butik af cement og tegl. En anden butik af ord og nutidsfiktioner.

Gun

Han har en glat, sort hestehale, der springer fra toppen af hovedskallen, over et tæt barberet undercut. Stubbene er som et gråt tæppe, det lange hår blødt og skinnende som en shampooreklame. Hans tøj er stort og mørkt og lidt snavset og han har tunge støvler på.  Han har en gun i et hylster i bæltet.